Folkekirkens Skoletjeneste i Frederiksværk Provsti
Folkekirkens Skoletjeneste i Frederiksværk Provsti tilbyder gratis undervisningsoplæg til alle grundskoler og inspirationskurser i religionsfaget til lærere, præster, organister og sognemedhjælpere i Frederiksværk Provsti, der dækker Halsnæs og Gribskov kommuner.
Skoletjenestens formål er at give inspiration til en spændende og aktuel undervisning om kristendom, etik og livsfilosofi, hvor andre ikke-kristne religioner og livsopfattelser også inddrages.
Der sigtes mod et bredt samarbejde mellem skole og kirke for at give alle elever mulighed for at lære den kristne kulturarv at kende og dermed få en større og bedre forståelse for det danske samfund og den danske kultur.
Alle projekter er målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.
Projekterne indeholder lærervejledning og undervisningsmaterialer, er af varigende længde og tager udgangspunkt i forskellige temaer. For eksempel ”Juledetektoren” som kan bruges i klassen som julekalender og fortæller om, hvordan vikingernes jul og den kristne jul hænger sammen.
Læs meget mere om alle projekterne på Skoletjenestens hjemmeside.
Kontakt:
Folkekirkens Skoletjeneste
Frederiksværk Provsti
Sygehusvej 5, Esbønderup
3230 Græsted
Kontor:
Leder Christine Munck Birch
Tlf. 29 91 90 10
Mail: christine@fsfp.dk
Sct. Laurentius Huset,
bagerstrædet 6, Esbønderup,
3230 Græsted