Velkommen til Frederiksværk Provsti
Frederiksværk Provsti er en administrativ enhed som hovedsageligt varetager økonomien vedrørende kirkerne i Gribskov og Halsnæs Kommuner.
Frederiksværk Provsti er en del af Helsingør Stift. Under Helsingør Stift er der 13 provstier og 138 sogne.
I Frederiksværk Provsti er der 16 menighedsråd, hvoraf 5 er beliggende i Halsnæs kommune og 11 i Gribskov kommune.
Pr. 1. oktober 2025 var der i alt 53.881 medlemmer af folkekirken i Frederiksværk Provsti og 19.753 personer som ikke var medlem. (Kilde: Danmarks statistik)
Disse tal er vigtige, det er nemlig medlemmerne der betaler kirkeskat og på den måde bidrager til vedligeholdelse og aktiviteterne i provstiets kirker.
En del af de midler der kommer ind via kirkeskatten, bliver administreret af provstiudvalget og fordelt ud blandt sognene i provstiet. Det er således de midler de enkelte menighedsråd har til rådighed når de skal aflønne ansatte, vedligeholde kirken, sognegård, præstebolig mv. og ikke mindst at lave arrangementer for sognets indbyggere.
Bliv medlem af Folkekirken
Kontakt din lokale præst.
Læs mere om medlemskab her: Medlemskab | Folkekirken.dk